Hvad er Miniton?

Vi byder alle velkommen

 

Vi håber, der er rigtig mange børn og ledsager, som har lyst til at spille badminton under Miniton konceptet. Få snakket med mor og far, så du kan komme igang.
 

Vi låner dig en ketcher i opstartsperioden (september måned), så det eneste du skal ha´ på er t-shirt, shorts, strømper og tennissko.
 


 

Hvem kan spille Miniton?


Miniton er for aldersgruppen 2009 og yngere. Dog vil helt nybegyndere fra U 9, U 11 og U 13 blive tilbudt, at deltage de første 2-3 måneder.
 


Idéen

 

Ideen er, at børnene skal blive glade for at røre sig og bruge sig selv og kroppen på en sjov måde.
De får chancen for at lege badminton og få nye oplevelser med familien. De får mulighed for at lære en god teknik, og de får ikke mindst nye venner med samme interesse.


 

Ledersagerne har en aktiv rolle. Det kræves nemlig, at hvert barn har en aktiv deltagende ledsager til hver træning. Børnene vil rotere mellem forældre/ledsagere, så børnene bliver uafhængige af forældrenes/ledsagers tilstedeværelse (Det er sværere at blive sur på de andre forældre/ledsagere over en dårlig bold, end på sine egne).

 
 
Kravet om ledsager betyder, at børnene kan få meget mere spil, end de vil opnå, når de er sammen med en jævnaldrende. Forældrene/ledsageren behøver ingen badmintonforudsætninger, da de primært skal kaste bolde og hjælpe børnene.

 

Lidt baggrund


Badminton kræver god motorik og en god koordinationsevne. Derfor kan børn i denne alder ikke spille almindelig badminton frem og tilbage over et net. Til Miniton er ledsagerne  med på banen og kaster bolde til børnene. På den måde får de mange boldberøringer og kan lære den rigtige teknik fra start.
 
Vi fokuserer på:
Glæde, succesoplevelser og sjov er de overordnede mål hver gang vi er sammen til Miniton.

Vi arbejder med
  • Greb, løst greb, grebskifte.

  • Op med albuen, luft under armene.

  • Benarbejde, ned i benene, op på forfoden.

  • Styrkelse af balance, koordination og bevægelse (Hoppe, kast- og gribe øvelser m.fl.).

  • Spiller IKKE kamp.

  • MEN frem for alt har vi det sjovt !!

 

 

Klubhjælp


Klubben vil i løbet af sæsonen have brug for hjælp til diverse arrangementer.

Arrangementer vil blive præsenteret for alle forældre/ledsagere og det er forventes at der hjælpes med minimum en opgave i løbet af sæsonen.

Husk på - klubben kan ikke fungere, hvis ikke alle gi´r en hånd med. 
 

Tilmelding


Tilmelding skal være fra barn og ledsager for at deltage.
 
I kan tilmelde jer under menuen Tilmeding.


 
 
Badmintonbestyrelsen