Ballroom fitness
Torsdag kl. 19.00 – 20.00 Brovst Sport og kultur Center, multisal
Vil du gerne kombinere motion og dans, men mangler en dansepartner, så er Ballroom Fitness måske lige noget for dig?
Ballroom Fitness er et motions- og dansekoncept, hvor du bl.a. lærer vals, quickstep, cha cha cha, jive, rumba og samba.
Kombinationen af dans og aerobics sætter et højt energiniveau og du behøver kun fitnesstøj og -sko samt godt humør.
Ballroom Fitness er for alle - uanset køn, alder og niveau.
Max. 25
Instruktør: Charlotte
Damegymnastik
Mandag kl.19.30 – 20.30 Brovst Sport og kultur Center, hallen
Grundgymnastik, hvor hele kroppen er med. Vi genopbygger og holder ved lige, der hvor vi som "damer" har behov. Det hele foregår i en frisk tone til glad og kendt musik.
Instruktør: Solveig
Herrer
Mandag kl. 19.00-20.00 Brovst Skole drengenes gymnastiksal
Herremotion er for alle uanset alder. Vi skal arbejde med målrettet træning til gavn for hele kroppen. Hele kroppen vil i løbet af en træningstime blive gennemarbejdet. Der vil blive arbejdet med små håndredskaber, og der krydres med sjove udfordringer. Så er du til herrefed atmosfære og sved på panden, så vel mødt
Instruktør: Annette
Pilates
Torsdag kl. 17.15 – 18.15 Pilates Brovst Skole drengenes gymnastiksal
Pilates fokuserer på rygmusklerne, der holder legemet i balance og som er nødvendige for støtte af rygraden. Øvelserne omfatter vejrtrækningskontrol, stabilisering af rygraden, styrke af ryg- og brystmuskler o.a., hvilket blandt andet er effektivt over for rygsmerter og udvikler den fysiske formåen. Lidt kendskab til Pilates er ok men ikke nødvendigt, da vi starter med en gennemgang af de 7 grundprincipper.
Max. 12 deltagere (der kan derfor ikke garanteres prøvetime på dette hold)
Instruktør: Betina
Vild med dans
Torsdag kl. 19.00 – 20.30 (Kun i lige uger) Brovst Sport og kultur Center, multisalen
Har du lyst til at lære engelsk vals, quickstep, cha cha cha, jive og tango?
Vi danser også danske og udenlandske fællesdanse og lærer polka og
brudevalsen. Vi starter fra bunden og indøver trin – alle kan være med. Det
kræver ingen forudsætninger, blot hyggeligt samvær med andre danseglade. Tag
venner og naboen med og få lidt god motion. Vi glæder os til at se rigtig mange nye dansere i alle aldre.
Instruktører: Bjarne og Birte
Vild med dans-cafe
Torsdag kl. 19.00-20-30 Vild med dans cafe (Kun i ulige uger)
Dans og hygge. Der vil ikke være undervisning, men der vil være dygtige dansere til at vise trin, hvis der er nogen der skal hjælpes i gang.
Medbring kaffe.
10 kr. pr. person pr. gang
|